RINGFORMET SOLFORMØRKELSE

Mandag den 3. oktober 2005.
[tilbage til solformørkelser]


39o 02' 56" North - 0o 27´07" West
Det lykkedes jo ikke at se den ringformede solformørkelse 2003 i Skotland, så det var jo nærmest et must for mig, at opleve denne formørkelse i Spanien.
Vi var tre fra KAF, som slog pjalterne sammen, og drog sydpå til Alicante på Spaniens østkyst. Der havde nærmest været hedebølge hele sommeren, så det eneste der kunne spolere oplevelsen, var lokale skyer langs middelhavskysten. Ganske rigtigt dukkede der hver dag skyer op, men bare et stykke inde i landet var det totalt skyfrit. Vi lejede en bil og drog ind i landet, hvor vi fandt en lille landsby RAFELGUAREAF (hvordan det så ellers skal udtales) som var tæt på centerlinien, og vi blev ikke skuffet. Månen gled perfekt ned gennem midten af Solen !!!
Jeg blev overrasket over hvor lille synlig effekt formørkelsen havde. Lyset blev gråligt, men det dæmpedes ikke ret meget. En flyver som sprøjtede markerne i nærheden arbejde støt og roligt videre, ligesom nogle bygningsarbejdere i nærheden. De opdagede slet ikke at der skete noget særligt. Det eneste mærkbare var, at temperaturen faldt, så man måtte have en skjorte over t-shirten.

Set gennem solfilter var det dog en stor og betagende oplevelse, MEN det når ikke en TOTAL formørkelse til "sokkeholderne".

Billederne er taget på SENSIA color-slides 400-ASA med MINOLTA SR-1 spejlreflekxcamera anbragt i primærfokus på min Celeston C-90 med polymerplast-solfilter.
[tilbage til solformørkelser]