Merkur er den planet i solsystemet der er nærmest Solen.

Gennemsnitsafstanden fra solen er 0,387 Astronomisk Enheder = ca. 58 mio.km.

Planetens diameter er 4879 km, hvilket svarer til 0,382 af Jordens diameter. Ved 1-AE er skives størrelse 6,7".
På grund af plantebanens store eksentricitet (afstand fra Solen mellem 46 og 70 mio.km) varierer afstanden til Jorden mellem 80 og 220 mio.km. og skivens størrelse varierer derfor mellem 4,57- og 12,58".

23/4 mag. -0,9 -- 4/5 mag. +0,5 -- 15/5 mag. +2,2

Da planeten kredser så tæt om Solen viser den tydelig fase, og da afstanden til Jorden er forholdsvis lille vil planeten opnå den største tilsyneladende afstand til Solen (kaldet ELONGATION) nogle dage før eller efter den er i kvadratur (står vinkelret på retningen til Jorden).

Det medfører at der er en periode på 11 til 18 dage omkring største østlig- eller vestlig elongation, hvor planeten er rimelig stationær.
Det er også i disse perioder, hvor det er bedst at observere Merkur, specielt fordi fasen varierer meget fra dag til dag.

Dens synodiske omløbstid er tæt på 116 dage, hvilket betyder at Merkur tager turen hele vejen rundt om solen ca. 3 gange i løbet af et år. Planeten kan (set fra Jorden) højst fjerne sig 27,8o fra Solen og vil derfor optræde som "morgenstjerne" (Apollon) hvis den står vest (til højre) for solen og "aftenstjerne" (Hermes) hvis den står øst (til venstre) for Solen. Det medfører også at planeten maximalt være på himlen omkring 2 timer før eller efter solnedgang. Selv om planeten står ret langt fra Solen kan den være svær at observere, hvis Ekliptika ikke har stor hældning til Horizonten. De gunstigste tidspunkter er omkring jævndøgn: forår om morgenen og efterår om aftenen.