I sidste nummer af Knudepunktet var der en artikel med gode råd og forslag til observation af MARS, og samtidigt havde Viggo Thorsbro Pedersen lavet en tegning af Mars. Det inspirerede mig til at gå i gang med at lave en længere række af observationer for at tegne MARS under den meget gode betingelser, som denne opposition gav mulighed for.

I virkeligheden startede det for ca. 15 år siden. Jeg var et rimeligt nyt medlem af KAF og da jeg ikke selv havde kikkert, deltog jeg i klubbens observationsgruppe. Der blev startet et fælles projekt ved Mars’ opposition i slutningen af september 1988. Her var Mars kun 2 mio.km. længere væk end i år, og planetskiven blev 23,8 buesekunder i diameter (mod 25,1 i år). Projektet gik ud på, at gruppens medlemmer skulle benytte Rundetårns kikkert og lave tegninger af planeten, så snart vejret tillod det. Målet var, at lægge alle tegningerne sammen og på den måde fremstille et marskort. Desværre lykkedes det ikke, da en uheldig kombination af dårligt vejr og besværet med, at få personer med nøgle til observatoriet til at passe med observatørerne, gjorde at der kun blev observeret ganske få gange. Det lykkedes mig dengang kun at lave to tegninger, og der var for store huller mellem vore tegninger, til at der kom sammenhæng.

tegninger fra 1988

I de mellemliggende år, har jeg ikke set nærmere på Mars. Selvfølgelig har jeg da ind imellem rettet min kikkert mod planeten når lejlighed bød sig, men denne gang virkede foromtalen om den tætte opposition virket inspirerende så NU skulle det være. Jeg ville forsøge at se, om jeg kunne få tegninger nok til et sammenhængende billede af planetens overflade.

Mine vilkår havde da også forbedret sig væsentlig. Jeg bor nu i Værløse lidt nord for København, og her er forholdene ikke så ringe endda. Jeg skal bare ud i haven for at få en rimelig mørk himmel, og mit hjemmebyggede 10” Newton-Dobson teleskop kombineret med et 9mm Televue okular + Barlow fungerer ganske godt (det giver 167 og 333x forstørrelse). Jeg startede med at observere i starten af juli, og jeg lavede min første tegning den. 14 juli. Mars kom højst 20 grader over horizonten, så det var jo om at observere i timerne omkring kulminationen, og midt i juli var det ved 4-tiden. Nu har jeg det svært med at stå tidligt op, så det var bare om at blive oppe og holde ud, til Mars kom til syne over min havemur. Da et Marsdøgn kun er 0,6 time længere end vort, vil Mars kun tilsyneladende have roteret 9 grader, hvis man observerer på samme tidspunkt døgnet efter. Jeg synes det var for lidt, så jeg besluttede at der skulle gå 3 døgn eller mere mellem hver observation, og så til gengæld følge Mars ”et par omdrejninger”.

Et udvalg af tegninger som dækker Mars med ca. 30 graders mellemrum

for jeg sluttede af den 29. oktober med min tegning nummer 29, hvilket giver et gennemsnit på en tegning hver fjerde dag. Selvfølgelig var der perioder med dårligt vejr, men den længste periode uden observationer var kun på 7 dage omkring 1. august. Langt de fleste tegninger er med 3 dages mellemrum, og det gav en rimelig dækning af planeten. Til gengæld var observationsforholdene ganske svingende. De mange dage med højt solskin hele dagen gav en hel del lufturo om natten, når Jordens varme skulle retur til verdensrummet. I slutningen af oktober lånte jeg et par filtre (Celestron # 25 RøD og # 47 VIOLET), men efter et par forsøg, valgte jeg at fortsætte uden dem. Selv om de fremhævede nogle strukturer, synes jeg at de tog for meget lys, og så synes jeg, at der er mere sport i at bruge så få hjælpemidler som muligt, samtidigt med at alle tegningerne blev sammenlignelige. Ude ved kikkerten lavede jeg skitser, hvor jeg fastlagde omridsene af strukturerne og noterede bemærkninger om klarhed og farve mm. Det var noget af et job. Med 333x forstørrelse passerer Mars gennem synsfeltet på 30 sekunder, men da det er en Dobson-model som indstilles med håndkraft, er der højst 15-20 sekunder til rådighed uden rystelser, så der kunne mageligt gå 15 minutter, før jeg var tilfreds med skitserne. Rentegningen forgik så dagen efter.

Jeg er ganske godt tilfreds med reultatet. Tegningerne har en meget svingende kvalitet, hvad angår detaljer, men samlet hænger resultatet ganske godt sammen.

Jeg tror nu ikke, at jeg vil kaste mig ud i at lave et Mars-atlas, men når jeg har finpudset billederne, vil jeg prøve at lave en animation af den roterende planet.

Selv om Mars stadig er til at observere, er det slut for mig i denne omgang, så nu venter jeg kun på, at den næste spændende begivenhed skal dukke op.